Moesgård Museum
I det smukke kuperede landskab lige syd for Århus, tæt ved skov
og strand, ligger Moesgård Museum, der er et musum for arkælogi og
etnografi. Museet har til huse i herregården Moesgårds velbevarede
bygninger, men udvider nu med et topmoderne udstillingsbygning på
15.000 m2.
Henning Larsen Architects har sammen med Kristine Jensens
Tegnestue tegnet det prisvindende projekt og MT Højgaard er
totalentreprenør på det 345 mio kr store projekt.
Vi besøger pladsen en smuk forårsdag i starten af maj og bliver
vist rundt af sjakbejs Lars Knudsen, der bl.a. fortæller om de
jordbundsmæssige udfordringer der har været i forbindelse med
udgravningen af mere end 40.000 m3 jord og støbninger af de første
fundamenter. Udover at selve jordbunden varierer meget fra den ene
ende af byggepladsen til den anden, så er det en meget levende
jordbund, der bevæger sig både op og ned og for at holde den fast
er der banket flere hundrede pæle op til 25 meter ned i
undergrunden.
Formand Anders Gregersen, der er rykket helt tæt på byggepladsen
med sin skurvogn, beskriver malende de logistiske udfordringer, der
er ved at have en stor byggeplads midt i et fredet naturområde med
stærkt begrænsede tilkørselsforhold. Der er kun en farbar vej ind
til byggeområdet og den er endda kun åben i et spor over en
kort strækning og reguleret med trafiklys, så det kræver en del
planlægning at få de mange betonbiler både ind og ud af
området.
PASCHAL har i øjeblikket leveret RASTER og LOGO forme til
fundamenterne og følger senere op med større LOGO forme og TRAPEZ
rundform til de krumme flader inde i bygningen. Også
døkunderstøtning og elementstøtter vil blive leveret senere.
Følg byggeriet på Moesgårds egen hjemmeside for byggeriet her.
/Maj 2011