Musikkens Hus, Aalborg
Efter mange års venten får Aalborg nu endelig sit eget musikhus
med koncertsale i international standard og plads til mange
forskellige slags kulturudbud.
Bag byggeriet står en fond ved navn Musikkens Hus
Nordjylland med deltagelse af bl.a. Aalborg Kommune og
Realdania. Arkitekter er det østrigske arkitektfirma COOP
Himmelb(l)au.
MTHøjgaard opfører råhuset på 20.000 brutto m2, der strækker sig
over 3 etager under jorden og 5 etager over. Formand på
byggepladsen Ejvind Larsen, der er i fuld gang med in-situ støbning
af kælderetagerne fortæller, at musikhuset bygges på en grund der
tidligere rummede tankanlæg til Nordkraft og, at det hele er
etableret på gammel havbund. Så et omfattende nedbrydnings-
og piloteringsarbejde er gået forud for at klargøre
byggepladsen. Indtil nu er der hamret mere end 1.100 betonpæle i
jorden, nogen steder helt op til 38 meter ned.
PASCHAL leverer alt forskallingsmateriale til pladsen og her i
den indledende fase drejer der sig om LOGO stålforme og
klatrekonsoller. Senere følger både understøtning og
elementstøtter.
Vi vil løbende følge dette spændende byggeri gennem året her på
disse sider. Du kan også læse mere på www.musikkenshus.dk
/Marts 2011