Sidste nyt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 >

Godt nytår 2013!

Type1

På tærsklen til det nye år kan vi hos PASCHAL se tilbage på et 2012 med stigende aktivitet og deltagelse i en række spændende projekter. Vi er blevet væsentlig flere medarbejdere gennem året, vi har sagt velkommen til en række helt nye kunder og vi har investeret kraftigt i nyt materiel.

Vores produktprogram indenfor elementstøtter er blevet udvidet og supplereret med en ny letvægtsstøtte med klikbeslag og som et helt nyt produkt tilbyder vi nu Altiflex interimslukning. Det er et produkt der byder på mange fordele på ikke mindst det klima- og arbejdsmiljømæssige område, og som gør enhver form for afdækning med lægter og plastik til skamme.

Broer har igen i år været det helt store aktivitetsområde for os. 20 broer er det blevet til og som noget helt nyt har vi udvidet vores kompetencer og foretager nu også beregninger for entreprenørerne på både ståldragere og de midlertidige fundamenter. Men broer har ikke været det eneste store aktivitetsområde og vi har markeret os stærkt som landsdækkende
leverandør af totalløsninger indenfor forskalling og understøtning til en række store projekter.

Efter at have været kåret som Årets Udlejer i 2011 er vi i år blevet certificeret efter DRA's nye retningslinier for udlejningsvirksomheder som den første virksomhed i Danmark. Så sammen med vores ISO-9001 certificering arbejder vi nu efter en komplet pakke af kvalitetssikrede processer og kontroller. 

Vi er kommet intakte gennem de seneste svære år og har holdt fast i både vores stærke danske organisation og geografiske struktur og ser frem til et 2013, hvor vi fortsat kan betjene vores kunder lokalt fra vores 2 store afdelinger i Århus og Glostrup.

Godt nytår!