Kvalitetsledelse, miljø og sikkerhed i højsædet
Hos PASCHAL stræber vi hver dag efter at yde den bedste service
over for vores kunder. Derfor er vi også både DS/EN ISO9001 og DRA
certificeret. Dette betyder, at vi arbejder struktureret og
metodisk med kvalitetsledelse, miljø og sikkerhed. Ved at vælge en
DRA certificeret materieludlejer sikrer du samtidig, at vi opfylder
branchestandarderne fremsat af Materielsektionen i Dansk
Byggeri.
ISO 9001 - PASCHAL's kvalitetssystem.
PASCHAL er certificeret efter standarden DS/EN ISO9001,
der er et kvalitetsledelses-system. Standarden stiller høje krav
til strategier, interessent- og risikostyring samt styring af vores
processer. Standardens krav bruges som retningslinjer for, hvordan
virksomhedernes aktiviteter skal udføres. Dette betyder, at der
stilles krav til hele processen og at der er specifikke krav om
løbende forbedringer af virksomhedens kvalitetsledelsessystem.
Dette betyder, at vi hos PASCHAL hele tiden udvikler og
tilpasser vores produkter og services, så de matcher vores kunders
ønsker og krav. Derfor gennemgår alle vores medarbejdere
regelmæssig træning og uddannelse inden for samtlige relevante
produktkategorier. Vores arbejdsprocesser tilrettelægges således,
at der både er konsekvens og ensartethed, samtidig med at der også
er den nødvendige fleksibilitet der gør, at både kunder og
medarbejdere får en positiv oplevelse med fokus på overholdelse af
aftaler og levering af det rigtige materiel i den rigtige
kvalitet.
PASCHAL blev første gang certificeret efter DS/EN ISO9001 i år
2000 og er sidenhen blevet auditeret og gencertificeret hvert år af
det uafhængige kontrolorgan DNVGL.
Hvad betyder DRA-certificering for mig som kunde?
DRA-certificeringen er en kvalitets- og
miljøcertificering, der omfatter udlejningsvirksom-heder. Ved at
anvende en DRA certificeret udlejer sikres det, at udlejer følger
lovgivningsmæssige krav og arbejder efter branchestandarder for
kvalitet, sikkerhed og miljø opstillet af Materielsektionen i Dansk
Byggeri.
Hos en DRA certificeret udlejer som PASCHAL er man garanteret,
at det udlejede materiel er af høj kvalitet, hvilket betyder færre
driftsstop og et mere effektivt arbejdsforløb. Samtidig sikres det,
at din virksomhed bliver mere miljøvenlig, når der anvendes en DRA
certificeret materieludlejer, da der arbejdes målrettet på at
reducere miljøbelastningen. PASCHAL har udskiftet alle dieseltrucks
til el-trucks og sparer ca. 30 tons CO2 hvert år!
At benytte en DRA certificeret udlejer er også med til at øge
sikkerheden for både virksomhedens og materieludlejerens
medarbejdere.
Det øgede fokus på sikkerhed og kvalitet betyder også, at din
virksomhed anvender materiel, hvor sikkerheden er i top. PASCHAL
arbejder altid målrettet for et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø.
Dette indbefatter et program for arbejdsmiljøstyring, politik og
beredskab samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
PASCHAL var den første virksomhed der blev certificeret efter
DRA-standarden, det var i år 2012. DRA-certificering og audit
foretages årligt af det uafhængige kontrolorgan FORCE
Technology.